”Vi vil gerne vise, at bold kan man spille alle mulige steder”

27/09/2017

Vejret var perfekt til udendørsaktivitet, da Center for Holdspil og Sundhed afholdt den allerførste holdspilsdag i København og Aalborg lørdag d. 23. september. Arrangementet var en del af European Week of Sport og arrangeret i samarbejde med Bevæg dig for livet. Der blev spillet tilpassede motionsholdspil for at demonstrere, hvordan holdspil kan spilles af alle og alle steder. I Aalborg blev der kastet sparket og svinget med bolden – først i Nordkraft og bagefter ude i det fine vejr på havnefronten. I København blev der spillet bold i Nørrebroparken.

"Vi er her, fordi vi synes, det bedste i verden er at lege med en bold. Det vil vi gerne have nogle flere til. Det tror jeg vi gør ved at møde folk, der hvor de kommer og er," siger Per Nedergaard, visionsleder i Bevæg dig for livets kommunale enhed - og han fortsætter: "Vi vil gerne vise, at bold kan man spille alle mulige steder."

Læs hele artiklen her.

Tekst og foto: KU Center for Holdspil og Sundhed